fbpx
Hulemandens logo (sort)@1x
Rue - barnebarn og aktieinvestor

Rue – 5 mdr og allerede aktieinvestor

annonce

Tilbage i august 2021 gik jeg endnu et step op ad livets evolutions-stige, da min datter fødte en datter. Jeg kunne derfor opdatere mine private visitkort med endnu en titel; morfar.

Med mine blot 54 år er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet er klar til at blive morfar, men nogle ting er man jo ikke selv herre over. Og al tvivl blev da også fejet til side, da jeg første gang sad med hende i armene. Det er ganske særligt og det allerbedste er at man bare kan aflevere dem til forældrene, når de bliver trælse 🤣

Rue – og hendes fætre og kusiner, når den tid kommer – skal have en god start, og derfor har vi startet en opsparing til hende.

Månedsopsparing – vejen til at blive investor

Hver måned sparer vi op til hende på en månedsopsparing, der automatisk investerer i en global ETF. På den måde får Rue købt lidt aktier hver måned, og hvis det går som det normalt gør, vil hun have en god opsparing, når hun runder de 18-20 år.

Hos netbrokere og robotrådgivere kan man oprette månedsopsparing, og investere fra kr 100 i investeringsfonde. Flere banker er også på vej med månedsopsparing, men ikke mange er allerede klar.

Ved at investere løbende og automatisk får du mulighed for at opbygge en portefølje. Dette er meget bedre, end at spare op på en konto, for så at investere, når der er en vis sum. For det første får man investeret løbende og dernæst er pengene væk fra din konto, og du får ikke på samme måde lige lyst til at bruge dem.

Ingen kan forudsige

»Men var det ikke en god idé, at investere lidt mere defensivt i øjeblikket? Eller måske en råvare-etf?« tænker du måske?

Med en tidshorisont på 18-20 år, er der gode odds på aktier generelt, og det vil være umuligt at forudsige alle ændringer i markedet og foretage diverse rotationer af porteføljen, til at jeg tror på det ville kunne bidrage nævneværdigt til afkastet! Ingen kan forudsige markederne – slet ikke kontinuerligt!

Så derfor investerer vi passivt i et stort globalt indeks.

Konto i vores navn

Opsparingen har vi oprettet i eget navn, vel vidende at det måske ikke er det mest optimale.

For det første kan vore kreditorer gøre krav på pengene, hvis vi havner i en situation, hvor det er relevant. Det er der dog ikke noget der tyder på, så den chance tager vi gerne.

For det andet er det måske ikke helt optimalt skattemæssigt. Vores barnebarn har måske mulighed for at opnå en lavere skat via frikort mv. Rue er dog født i England og har derfor ikke haft et dansk cpr-nummer, hvorfor det vil være meget svært at få åbnet en konto til hende.

Som vi ser det, er det stadig bedre at betale skat af et afkast end slet ikke at få noget afkast, fordi man venter på at komme i gang. Mon ikke også Rue bliver glad for det en dag?

Hvis du vil spare løbende op

01

Åbn depot

Åbn et depot hos en netbroker eller hos en robotrådgiver.

02

Opret månedsopsparing

Køb andele i investeringsforeninger eller ETF’er.

03

Lad tiden gå

Se din opsparing vokse løbende.

Disclaimer:

Investering kan være behæftet med risiko, og materialet på denne blog kan ikke betragtes som en anbefaling om at købe eller sælge. Kommentarer og analyser er baseret på informationer, som Hulemandens finder pålidelige, men vi påtager os ikke ansvar for disse informationers rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af informationer eller vurderinger indeholdt i anbefalinger og analyser. Læsere opfordres til selv at analysere og undersøge materialet på bloggen med hensyn til pålideligheden af kilden og fortolkninger og antagelser.

Få mail når der er nyt​

Podcast om investering

  • Investeringsbogen Naar Hulemænd investerer

    Investeringsbog: Når hulemænd investerer

    kr. 89,00kr. 199,00
    Vælg muligheder

Bliv en bedre investor

annonce

Leder du efter noget specielt?

Andre blogs