fbpx
david-holifield-kPxsqUGneXQ-unsplash

Kan man løbe tør for viljestyrke?

annonce

Måske har du også prøvet det? Man har forsøgt at ændre livsstil eller bare at følge en kostplan gennem nogen tid, men pludselig er det umuligt at fastholde og man går amok i søde sager og flyden foran Netflix.

Kan man sige at vi løber tør for viljestyrke? 

Det var et emne psykologen Roy Baumeister ville undersøge i 1998, så han inviterede en gruppe studerende til at deltage. Forsøget foregik i et lokale, der tydeligt bar præg af at man havde forberedt forsøgets ene ingrediens: Chokoladekage. Der duftede kraftigt af dejlig nybagt chokoladekage. Men det fik alle ikke glæde af.

viljestyrke

Deltagerne blev nemlig delt i to og den ene halvdel blev bedt om at spise 2-3 stykker chokoladekage men ingen radiser. Den anden gruppe skulle i stedet spise mindst to radiser men ingen chokoladekage.

mange af radisespiserne kiggede langt efter chokoladekagen – nogle tog endda kagestykker op og duftede til dem

Dækhistorien for forsøget var, at deltagerne dagen efter ville blive kontaktet og interviewet om smagsoplevelsen i forbindelsen med forsøget.

Havde jeg været med i forsøget, ved jeg godt hvilket hold, der ville kræve mest af min viljestyrke. Jeg bryder mig ikke synderligt om radiser. Men måske er du anderledes og ville sidde og kæmpe med ikke at spise en radise, hvis du var på chokoladekageholdet?

Da spisningen af henholdsvis chokoladekage og radiser var slut blev deltagerne inviteret til at deltage i endnu en undersøgelse. Her skulle man kigge på evnen til at løse opgaver hos studerende i high school og college. Det var i hvert fald dækhistorien.

Deltagerne blev stillet forskellige opgaver, der faktisk ikke kunne løses. Men det var ikke vigtigt, for man ville netop kigge på, hvor hurtigt de to grupper gav op.

LÆS OGSÅ om marshmallow testen, hvor man så på fire-åriges viljestyrke og hvordan det gik dem efterfølgende

Chokoladekagedeltagerne kæmpede mest med at løse opgaven. I gennemsnit 19 minutter og de prøvede 34 gange.

Radisespiserne kæmpede kun halvt så meget. Faktisk kun otte minutter og de lavede kun 19 løsningsforsøg.Forklaringen på forskellen skal findes i selvkontrol eller viljestyrke. Ifølge forskerne er det nemlig ligesom en muskel, der kan løbe tør for energi. Er du i centret og skal lave bænkpres, går det nemmest i starten. Det er det samme med viljestyrke.

Radiseholdet havde brugt viljestyrke på ikke at spise chokoladekage, derfor havde de ikke viljestyrke til at prøve at løse opgaven.

Du kan læse mere om forsøget her.

Få mail når der er nyt​

Online-kursus i nudging og adfærdsdesign

Lær mere om adfærdsøkonomi

  • Cover til Hulemænd i habitter af Jens Balle

    Hulemænd i habitter – 3. udgave

    kr. 99,00kr. 199,00
    Vælg muligheder

annonce