I denne weekend kan vi (måske) få adgang til årsopgørelsen fra SKAT. Jeg har lige hørt i morgenradioen, at de første allerede sidder i kø. Men det kan vist ikke betale sig – der er slet ikke adgang endnu.
Man kan roligt sige at vi typisk ikke har et rationelt forholdt til SKAT. Det er jo vores egne penge og man burde forskudsregistere så tæt på virkeligheden som muligt, så man fik sine egne penge til rådighed. Alligevel vælger mange – jeg selv inklusive – at forskudsregistrere på den sikre side, så det med stor sandsynlighed er SKAT, der skal udbetale penge.
Får du penge tilbage i skat, er det nemlig næsten som at få en gevinst udbetalt. Men i virkeligheden betyder det jo blot, at vi har fået for lidt udbetalt hver måned i løbet af 2021.
Skal du derimod af med penge, er det som at tabe penge. Men i virkeligheden betyder det jo blot, at man har fået for meget udbetalt hver måned i løbet af 2021.
For det er faktisk vores egne penge vi enten får udbetalt eller skal betale tilbage!
Tabsaversion
Forklaringen kan måske findes i en af Daniel Kahneman og Amos Tversky‘s vigtigste opdagelser, nemlig tabsaversion. Den handler om at tab gør dobbelt så ondt som gevinster glæder og det kan illustreres sådan:
Det gør meget mere ondt at skulle af med skat, end det glæder at have “for meget udbetalt” (af sine egne penge) hver måned. Derfor er vi villige til at gå langt for at undgå en restskat.
Men det er ikke rationelt, for det kan slet ikke betale sig at “spare op” hos skat. Men igen vinder følelserne over den fornuftige tankegang.
Var vi rationelle ville vores nytte være ens hvad enten der var tale om gevinst eller tab. Men fordi tab gør mere ondt får vi den næsten S-formede udvikling fremfor den rette linje.
Investering eller forbrug?
Det kan måske næsten opfattes samfundsfjendsk overhovedet at overveje ikke at bruge alle pengene, i de for samfundsøkonomien så svære tider. Men vi har også som samfund en interesse i, at vi alle har råd til at bruge penge i fremtiden, så det er en god ide, for mange danskere at investere en del af pengene. Her er et par eksempler på danskere, der bør investere (nogle af) sine skattepenge:
Hvis du har ventet på at få pengene fordi du i forvejen lever fra måned til måned
Hvis du lever paycheck to paycheck, som det hedder i USA når man ultimo hver måned har en saldo i nærheden af 0,- på kontoen, kan en evt. udbetaling fra SKAT være en god lejlighed til at få startet en nødvendig opsparing.
En økonomi uden buffer er en meget sårbar økonomi, for der vil altid kunne opstå uforudsete udgifter. Vaskemaskinen kan gå i stykker. Toilettet begynde at løbe. Ja det kan sågar gå hen at blive jul igen.
Alle har brug for en buffer i økonomien – mange rådgivere anbefaler at have i nærheden af tre måneders løn i baghånden.
Hvis du allerede har penge stående på kontoen
Vi danskere sætter løbende nye rekorder i indestående på konto i danske banker for tiden. Og det er en rigtig dårlig ide, for det giver ikke noget afkast.
Så er du en af dem, der allerede har penge stående på konto, vil jeg foreslå at du kommer i gang med at investere. Det kan kun gå for langsomt – se hvorfor nedenfor!
Hvis du ikke mangler noget
Dybest set mangler rigtig mange af os danskere ikke noget. Er du en af os, kan du også med fordel sætte pengene på arbejde, så de kan blive mere værd.
Det kan kun gå for langsomt
Den største bidragsyder til investering er næsten tiden. Jo længere tidshorisont jo bedre odds har du og jo mindre bliver din risiko også. Samtidig bliver renters rente (eller afkast af afkastet) også en god ven for den langsigtede investor. Derfor handler det om at komme i gang så tidligt som muligt, for så får man også glæde af renters rente-effekten.
Renters rente er verdens 8. vidunder. Ham, der forstår det, tjener den.
Albert Einstein
Ham, der ikke gør, betaler den.
Renters rente-effekten handler om effekten af at man også får afkast af sit afkast. Starter man med 100kr og får et afkast på 10 %, har man efter år et 110kr. Efter år to har man 121kr. Efter år 3 133kr osv.
år
Faktisk vil det kun tage lidt mere end 7 år, før de 100 kroner er fordoblet, ved et afkast på 10 %.
Formlen for renters rente er:
f(x)=ax*b
Hvor a=fremskrivningsfaktoren, x= antal år og b=det investerede beløb
Over tid er 10 % i afkast formentlig lidt højt sat, men selv med de 6 – 8 % man kan forvente sig på aktier over tid, har renters rente en stor betydning. Du kan selv prøve at lege lidt med renters rente her.
Alt det her med renters rente og værdien af at være i markedet, beskrev Jeremy Siegel i sin bog “Stocks for the long run“, der nu foreligger i en femte udgave. Desuden indeholder bogen også en gennemgang af de faktiske afkast på aktier over en meget lang tidshorisont.
Interessant nok har Siegel målt afkast på aktier til at være omkring 6 – 8%, hvilket passer ret godt overens med eksperternes forventninger ovenfor.
Jeg kan varmt anbefale alle at læse Stocks for the long run!
Hvad venter DU på?
Det er faktisk ikke så svært at komme i gang med at investere. Og du kan også starte, selvom du ikke har en formue at investere nu!
Med en månedsopsparing kan du komme i gang med at investere for et lille beløb om måneden. Og det kan være en god ide!
Sådan kommer du i gang:
Hvis du har et beløb at investere
Åbn depot
Åbn et depot i din bank, hos en netbroker eller hos en robotrådgiver.
Køb
Køb andele i investeringsforeninger, aktier eller ETF’er.
Lad tiden gå
Afvent værdiudviklingen
eller endnu bedre
Spar løbende mere op!
Hvis du vil spare løbende op
Åbn depot
Åbn et depot hos en netbroker eller hos en robotrådgiver.
Opret månedsopsparing
Køb andele i investeringsforeninger eller ETF’er.
Lad tiden gå
Se din opsparing vokse løbende.
Noter og gode links
Eksempel på netbrokere
Vil du handle mindre beløb, kan du formentlig spare en del i kurtage hos en netbroker. Et eksempel:
Kurtagesats: 0,10%
Minimumskurtage: 29,-Handelsbeløb: 500,-Standardkurtage: (500*0,1%) = 0,50
Da det er under minimumskurtagen, skal du i stedet betale: 29,-
Reel kurtagesats: 5,80%
Her er et par netbrokere:
Eksempel på robotrådgivere
Robotrådgivere giver dig investeringsrådgivning via en række spørgsmål og de foreslår en portefølje af investeringsforeninger og/eller ETF’er. Det skulle gerne føre til lavere omkostninger for dig. Her er et par eksempler:
June.dk (fra Danske Bank)
Nora (Nordea)
Darwin (fra Bankinvest – kræver oprettelse af depot/konto i en af de tilknyttede banker.
Nord Investments (uafhængig men har et minimum på 30.000kr)
Læs mere om de danske robotrådgivere her.
Månedsopsparing
Månedsopsparing er en månedlig opsparing i værdipapirer. Hver måned hæves det ønskede beløb på din konto og investeres i en aftalt portefølje.
Begrebet er meget udbredt i Sverige, hvor næsten alle har en månedsopsparing.
Du kan få månedsopsparing hos:
Nora kan måske også, men det er svært at finde informationen….
Der er ingen banker på listen, da de fleste banker opererer med minimumskurtage, hvilket vil ødelægge forretningen for dig ved månedlig opsparing.
Andre links
Du kan også få god information om investeringer her:
Morningstar masser af information om investeringsforeninger – opret din egen portefølje og få yderligere analyser
Atlaz hvis du allerede har et depot i en eller flere banker kan du her få information om udviklingen og sammenligne porteføljer
