fbpx
Rutschebane - har du den rette risiko?

Har du den rette risiko i din portefølje?

annonce

Starten på 2022 har været alt andet end god for os aktionærer. Min artikel om at januar er en god aktiemåned, er gjort til skamme i år. Hvorvidt det er corona, inflation, Rusland/Ukraine eller noget fjerde, der er skyld i den negative udvikling, skal jeg ikke gøre mig til herre over. Faktum er at danske aktier er faldet med ca 13 % frem til i dag.

I min bog, Når hulemænd investerer, skriver jeg at risiko er lidt som at sælge elastik i metermål. Når det går godt, vil alle gerne have meget risiko. Når det så går skidt, ville man alligevel ikke have den høje risiko.

At det forholder sig sådan har jeg kunnet aflæse på min mailboks og beskeder på mobilen. Udviklingen år til dato har gjort folk nervøse og mange spørger om de nu skal ændre noget.

Det netop hændte

Vi har en tendens til at fokusere på det netop hændte, som vi så tror vil ske igen – det er en af de syv investeringssynder. Når man så kigger på udviklingen i år for danske aktier (og mange andre markeder) kan man meget nemt blive nervøs.

Men zoomer man lidt ud er billedet anderledes.

Det har vi en tendens til at glemme, især når det går skidt. Så bliver vi nervøse og vil ændre i den langsigtede plan.

This too shall pass

Historien bag “This too shall pass” har flere oprindelser og skulle blandt andet stamme fra kong Salomon. Andre steder citeres det som et gammelt persisk ordsprog.

Ifølge fortællingen skulle en unavngivet konge have bedt en gruppe vise mænd om at lave ham en ring, der kunne gøre ham i godt humør, når han var ked af det. Efter lidt tid vender de vise mænd tilbage og overrækker kongen en forholdsvis simpel ring.

Han bliver naturligvis overrasket og en anelse skuffet over den simple ring. Hvordan skulle en sådan simpel ring kunne gøre kongen i godt humør?

– Læs indgraveringen, svarede de vise mænd.

Der stod:

This too shall pass

Det her vil også gå over, på dansk. Det skulle kunne gøre ham i bedre humør, når han var ked af det.

Desværre vil det også kunne ødelægge hans humør, når det går skidt.

Sådan en ring mangler mange investorer – både når det går godt og når det gør skidt!

Jeg står fast

Jeg skal ikke diktere, hvordan din strategi skal være eller hvordan du skal agere i det nuværende marked. Men jeg holder fast i min langsigtede strategi og ændrer ikke i min investeringsplan.

Jeg omlægger ikke til andre typer værdipapirer eller ændrer i aktiv allokeringen (fordelingen mellem for eks aktier, obligationer eller kontanter).

For min plan er langsigtet og jeg ved at hverken jeg eller andre kan forudsige udviklingen.

Disclaimer:

Investering kan være behæftet med risiko, og materialet på denne blog kan ikke betragtes som en anbefaling om at købe eller sælge. Kommentarer og analyser er baseret på informationer, som Hulemandens finder pålidelige, men vi påtager os ikke ansvar for disse informationers rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af informationer eller vurderinger indeholdt i anbefalinger og analyser. Læsere opfordres til selv at analysere og undersøge materialet på bloggen med hensyn til pålideligheden af kilden og fortolkninger og antagelser.

Få mail når der er nyt​

Podcast om investering

  • Investeringsbogen Naar Hulemænd investerer

    Investeringsbog: Når hulemænd investerer

    kr. 89,00kr. 199,00
    Vælg muligheder

Bliv en bedre investor

annonce