fbpx
Billede af Wall Street skilt

Bliv klogere på investering og investorpsykologi

Mange tror investering handler om at købe billigt og sælge dyrt. Det er dog langt bedre bare at købe, slappe af, og bare vente, siger Jens Balle i en ny bog til investorer.

I mere end 30 år har investering været en del af Jens Balles hverdag. Egentlig meget underligt for i virkeligheden interesserer han sig meget mere for kommunikation og mennesker end finansielle nøgletal. Derfor skiftede han også boldgade i 2015, for helt at hellige sig adfærdsøkonomi og formidling. Det førte først til bogen Hulemænd i habitter, der giver en generel indføring i teorierne bag nudge og adfærdsdesign, og nu kommer en opfølger, der sætter fokus på investering og investorpsykologi.

– Vi er ved at få en aktiekultur i Danmark, fortæller Jens Balle. Det er godt, men desværre lærer nogle af de nye investorer nogle uvaner og risikerer at blive skræmt for livet, hvis det fortsætter.

Det sidste nævner Jens Balle på baggrund af et dansk studie, der har vist at aktionærer, der har tabt store beløb, investerer meget mere forsigtigt LAAAANG tid efter. Det kan være ganske dyrt, hvis man bliver bange for aktier, når man er i starten af tyverne, for tiden er med aktieinvestorer, viser alle data.

Otte råd til investorer

Gennem fire dele kommer Jens Balle med en række råd til investorer. For det første rådet om at tiden er med aktieinvestorer og at markedstiming ikke bidrager synderligt til dit afkast. Men også om, at man skal passe på med at have for lav risiko. For risiko belønnes!

Bogen nævner også syv investeringssynder, der får os til at agere ganske uhensigtsmæssigt. Det får os for eksempel til at tage store tab og små gevinster, hvilket kan være ganske dyrt.

Bogen kommer dog også med hjælp til investorerne, der kan finde gode inputs til at sammensætte en investeringsplan, der virker nu og i fremtiden.

Du kan læse mere om bogen på bedreinvestering.dk. Her kan du også købe bogen og læse Jens Balles investeringsblog.

Få nyhederne direkte i din e-mail

Podcast om investering

Podcast om investering

Bliv en bedre investor

  • Koppen fra Investering på hjernen

    Investering på hjernen krus

    kr. 49,00
    Tilføj til kurv