fbpx

Barry Ritholtz taler med Daniel Kahneman

annonce

I den forgangne uge blev to af mine favoritter tilgængelige i en podcast. Barry Ritholtz har nemlig haft besøg af Daniel Kahneman på hans Masters in Business på Bloomberg.

Barry Ritholtz har en dyb indsigt i de finansielle markeder og hans blog bør følges af alle, der tager den finansielle verden alvorligt. Desuden laver han en podcast sammen med Bloomberg, Masters in Business (iTunes eller Soundcloud). Her har han haft besøg af mange spændende mennesker med viden om de finansielle markeder og/eller investorer.

Nu var turen så kommet til fantastiske Daniel Kahneman. En af fædrene til adfærdsøkonomi og forfatteren til bestselleren Thinking Fast and Slow. Kom med bag nogle af tankerne bag hans forskning i denne samtale. De taler blandt andet om tabsaversion og om hvor svært det er for os, at indrømme når vi tager fejl.

De har også lidt dialog om hvordan man kan bruge adfærdsøkonomien. Er Daniel Kahneman for eksempel mere rationel når han tager beslutninger end andre? Han mener selv at han er som andre, men at han naturligvis tænker over situationen og spørgsmålet med sin viden i baghovedet. Men han falder også i og handler irrationelt (i øvrigt bryder han sig ikke om begrebet irrationel om vore beslutninger.

En sidegevinst i dialogen er, at de taler de om en bog om Daniel Kahneman og Amos Tversky som en af mine yndlingsforfattere er på vej med. Michael Lewis, der har skrevet bl a Liars Poker, Flashboys samt den filmatiserede The Big Short, har skrevet en bog om Kahneman og Tversky med titlen The Undoing Project. Tversky var Kahnemans kollega gennem mange år i forskningen indenfor adfærdsøkonomien. Bogen udkommer til december, så det kan være en god julegave.

Andet om Kahneman:

Hør samtalen mellem Barry Ritholtz og Daniel Kahneman her eller download den til din iTunes eller Soundcloud:

Og skulle du have lyst kan du komme tættere på adfærdsøkonomi i min bog Hulemænd i habitter. Læs om den her:

Få mail når der er nyt​

Online-kursus i nudging og adfærdsdesign

Lær mere om adfærdsøkonomi

  • Cover til Hulemænd i habitter af Jens Balle

    Hulemænd i habitter – 3. udgave

    kr. 99,00kr. 199,00
    Vælg muligheder

annonce